"Krapyl Band” - Musik i børnehøjde
Kejser Larsen & ”Krapyl Band” er leveringsdygtige i en rockkoncert bestående af egne og kendte børnesange, dansktophits, sjove danse og rytmer, tilsat masser af mærkelige hatte, finurlige lyde, ballade og bevægelse.
Bandet optræder for børn og med børn, på en levende og legende måde, hvor børnene bliver inddraget, som aktive deltagere i koncerten. Målgruppen er børn i 3-6-årsalderen samt deres familier.
Med ”Krapyl Band” får I den totale oplevelse af børnemusik når det er bedst! Bandet lægger en god bund i sangene uden at det kommer til at virke skræmmende eller for meget for børnene.
Koncerten varer 45 min, eller efter aftale. Perfekt til børnehaver, byfester, fødselsdage og sommerfester. |